SG Guillotinesaks

SHV SG Guillotinesaks er opbygget i en kraftig stålkonstruktion, som er fuldsvejset i alle sammenføjninger for optimal stabilitet på maskinen. Herefter er saksen bearbejdet på alle flader for at opnå den højeste præcision og nøjagtighed. Saksen er let at betjene med direkte indtastning af pladetykkelsen på betjeningspanelet – så indstiller maskinen selv klippevinklen. Automatisk kalkulation af klippevinkel i forhold til materiale og pladetykkelse. Indtastning af klippelængde fra 10 – 3200 mm direkte på tastatur samt klippelængde på potentiometer. Saksen har variabel klippevinkel og laver ingen proptrækkere ved klip af strimler. Automatisk regulering af klippevinkel i forhold til pladetykkelsen. Automatisk indstilleligt tilholdertryk, afhængigt af pladetykkelsen. Som standard er saksen forsynet med et 650 mm opklapbart bagstop med kuglespindler. Saksen er forsynet med kraftige kulisseføringer for nøjagtigt klip. Hydrauliske tilholdere for optimal fastholdelse af pladen. Tilholderne er forsynet med kunststofbelægning; ingen mærker i pladen. Saksen har hårdtforkromede hydraulikstempler og er forsynet med MERKEL-pakninger.